I Egebjergbladet maj 2005 står følgende:

Bredbåndsgruppen holder sit næste møde den 26. maj kl. 2000 i Fælleshuset

Af nyt til mødet kan nævnes:

1)      Balslev A/S har udarbejdet et idéoplæg til os om håndteringen af valg af løsninger samt planlægning, etablering og drift af et fibernet. Ole Jørgensen påregnes at deltage i mødet den 26.5.

2)      Fa. Fibernet har udarbejdet et prisoverslag for vort eget fibernet i Egebjerg. Prisen pr. husstand skønnes nu at ville ligge på omkring 15.000 kr., hvilket er noget lavere end de tal, vi hidtil har set. Det nøjagtige beløb afhænger naturligvis af, hvor mange der vil være med, samt en række andre forhold.  Flemming Larsen påregnes at deltage i mødet den 26.5.

3)      ComX, hvis tjenester og priser har været omtalt tidligere i Egebjergbladet (februar) påregnes at deltage i mødet den 26.5 ved Carsten Tesgaard.

4)      Det undersøges p.t., om der vil være mulighed for en fordelagtig finansiering, f.eks. således at udgifterne til gravning, rør, etc., der udgør ca. 2/3 af de førnævnte 15.000 kr., betragtes som en langsigtet infrastrukturinvestering, der betales over 20-30 år.

5)      Der er p.t. ikke nyt vedrørende Ballerup Bynet, men der arbejdes efter sigende på sagen. Der er ikke nyt med hensyn til, om det i den af kommunen etablerede følgegruppe stærkt, nærmest énstemmigt, kritiserede valg af TDC som leverandør tænkes revurderet! Der er kommunalbestyrelsesmøde den 30. maj.  

 

Du kan se meget mere på http://www.egebjerglund-syd.dk/Bredbaandssider/Startside.htm

Dér findes bl.a. Presseklip, der opdateres hyppigt (ofte dagligt). Deri er f.eks. citeret en kommentar  af Henning Dyremose, TDC’s administrerende direktør, til elselskabernes bredbåndsplaner: ”Men jeg kan blot understrege, at vi sætter os på markedet længe inden de kommer i gang,”

 

Samme dag er der en omtale af, at omtrent 130.000 fastnet-kunder allerede har forladt TDC til fordel for konkurrenter og IP-telefoni, så der er ikke noget at sige til, at TDC nu forsøger at sætte sig på fiberinfrastrukturen også, så de kan bevare en monopolagtig stilling på bredbåndsmarkedet! TDC synes hjulpet godt på vej økonomisk gennem det faktum, at priserne for deres konkurrenters anvendelse af TDC’s fastnet er sat så højt, at investeringer i ny teknologi (Læs: bl.a.fiber og wimax) har en mulighed for at kunne konkurrere økonomisk med det nuværende ”kobbernet”.

 

Situationen er efter min opfattelse betænkelig derved, at dominerende selskaber som TDC aldrig er førende med hensyn til lave priser og udvikling af tjenester. Det bliver spændende, yhyggeligt spændende, om TDC også får ”sat sig på” Ballerup Bynet og på Egebjerg!

 

Bredbåndsprojektet drejer sig kort sagt om, at få

ü      Billig/gratis telefoni.

ü      Billigere TV (også digitalt og med flere kanaler)

ü      Billigere Internet (og hurtigere).

ü      Og nye tjenester så som leje af videoer hjemme fra PC’en, Videotelefoni samt meget mere.

Uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Og den enkelte husstands samlede månedlige udgifter til de nævnte tjenester samt renter og afdrag på de førnævnte ca. 15.000 kr. skal indeholde en besparelse i forhold til de samlede udgifter til telefon (fastnet), TV og Internet i dag!

 

Hvad betaler du i dag for Telefon (fastnet), TV og Internet tilsammen??   

 

Der findes i dag mange muligheder for at telefonere gratis eller til meget lave priser og uden at betale den faste abonnementsudgift. Kvaliteten er i langt de fleste tilfælde i orden, og ulemperne med hensyn til f.eks. 112-kald er løst. En andet ulempe kan siges at være, at gratis telefoni i dag oftest kræver, at begge parter benytter samme udbyder. Men også det arbejdes der på at få løst, og med den igangværende hastige stigning i anvendelsen af Internet-telefoni skal det nok inden længe blive løst.

Bemærk i øvrigt, at IP-telefoni og VoIP kan være det samme som Internet-telefoni, men det behøver ikke at være det. Når f.eks. TDC taler om IP-telefoni og VoIP, men ikke om Internet-telefoni, hænger det formentlig sammen med, at Internettet for dem er en ”bi-tjeneste”, medens telefoni fremføres gennem deres eget tele-/datanet (se Pressenyt den 20.4.05), hvor der er andre muligheder og tradition for at fastsætte høje afregningspriser, som f.eks. de i dag for telefonsamtaler til udlandet gældende! På Internettet er priserne meget lavere.

 

Vi vil stadig meget gerne have interessetilkendegivelser om det her til bredbaand@egebjerglund-syd.dk

 

For: Ideen om å ta betalt for telefonsamtalene hører nok det forrige århundre til.                                                                    Henrik